Så er Tarzan og Jane tilbage fra junglen (Vibeke).
En masse oplevelser og myggestik rigere, må vi sige! Chitwan nationalpark var virkelig en oplevelse. I vanlig Casper&Maria-stil valgte vi naturligvis aften inden at gå lidt i byen i Katmandu. Det resulterede i omkring 2 timers søvn og en gedigen omgang tømmermænd næste morgen, hvor vi skulle køre 6 timer i bus sydpå.
Måske ikke videre gennemtænkt?
I Chitwan oplevede vi en masse. Vi skal ellers hilse og sige, at junglen ikke er som Disney fremstiller den - specielt ikke i regntiden! Dyr kan generelt inddeles i to grupper: De farlige og de irriterende.
Til sidstnævnte hører myg og igler, som der fandtes rigtig mange af. Til førstnævnte hørte tigere, næsehorn, elefanter, bjørne, slanger og edderkopper. Inden turen var ellers blevet godt advaret idet vores Nepal-bog havde et ganske udmærket afsnit om jungleoverlevelse. Her er nogle små uddrag:
Næsehorn: "Being charged by rhinos is the most common dangerous encounter tourists have in the park. If you are charged, the best evasive action is to climb the nearest big tree, which are usually easy enough to climb. Alternatively hiding behind at tree can be effective, though be prepared for several repeated charges from the rhino.
Tiger: "In the unlikely event you cross paths with at tiger, which are know to be extremely shy, the best advice is not to run; maintain eyecontact and back away slowly. Certainly easier said than done."
Elefant:"Due to numerous deaths of villagers each year wild elefants are rightfully feared by locals. If you are in a threatening situation, the most effective means of escape is to simply run for your dear life!"
Med dette som ballast begyndte vores eventyr i junglen. Vi oplevede en hel masse ting, og fik mange gode oplevelser. Under en gåtur i junglen fik vi f.eks. os listet ind på 5 næsehorn, som tog sig et bad i middagssolen. Fornuftigt, når man tænker på ovenstående? Højdepunkterne var en safari i junglen på ryggen af en elefant, og en badetur i floden ligeledes med elefanter.
Nu er vi kommet tilbage til Katmandu efter en heftig, langvarig og forsinket bustur.
På vejen tilbage fra parken var der sket jordskred på de bjergveje vi kørte på, og vi endte med at tilbringe 10 timer, og dermed det meste af vores sidste dag, i bussen. Surt!
I morgen aften starter vores tur hjem. Vi flyver herfra og til Delhi 16.35 lokal tid. Samme aften flyver vi fra Delhi til Frankfurt hvor vi ankommer morgenen efter. Dernæst et lille smut fra Frankfurt til Kastrup med fly 3070 fra Lufthansa. Efter planen skulle vi være tilbage i Danmark 09.10, men man ved jo aldrig. Er flyet fra Delhi til Frankfurt forsinket får vi svært ved at nå flyet til Danmark.
Det var alt for nu, og hvis alt går vel også vores sidste blog-indlæg :)
Vi giver lyd fra os hvis planerne ændres.
Tak til dem der har fulgt med
Knus,
Maria og Casper.
Søde venner!
SvarSletDet er RIGTIG SEJT gået!Fantastiske oplevelser!!!
Forstår udmærket, at I vil have fred i lufthavnen, uden at være belastet af familie og venner!. Længes dog meget stærkt efter at se jer.!!!. Har tænkt meget på Jer i Jeres udfordrende tur, og tænker stadig meget på, at det må gå Jer godt med Jeres hjemrejse. Good luck,take care + krammere + knusere:D.