Tilbage fra junglen...

Så er Tarzan og Jane tilbage fra junglen (Vibeke).

En masse oplevelser og myggestik rigere, må vi sige! Chitwan nationalpark var virkelig en oplevelse. I vanlig Casper&Maria-stil valgte vi naturligvis aften inden at gå lidt i byen i Katmandu. Det resulterede i omkring 2 timers søvn og en gedigen omgang tømmermænd næste morgen, hvor vi skulle køre 6 timer i bus sydpå.

Måske ikke videre gennemtænkt?

I Chitwan oplevede vi en masse. Vi skal ellers hilse og sige, at junglen ikke er som Disney fremstiller den - specielt ikke i regntiden! Dyr kan generelt inddeles i to grupper: De farlige og de irriterende.
Til sidstnævnte hører myg og igler, som der fandtes rigtig mange af. Til førstnævnte hørte tigere, næsehorn, elefanter, bjørne, slanger og edderkopper. Inden turen var ellers blevet godt advaret idet vores Nepal-bog havde et ganske udmærket afsnit om jungleoverlevelse. Her er nogle små uddrag:

Næsehorn: "Being charged by rhinos is the most common dangerous encounter tourists have in the park. If you are charged, the best evasive action is to climb the nearest big tree, which are usually easy enough to climb. Alternatively hiding behind at tree can be effective, though be prepared for several repeated charges from the rhino.

Tiger: "In the unlikely event you cross paths with at tiger, which are know to be extremely shy, the best advice is not to run; maintain eyecontact and back away slowly. Certainly easier said than done."

Elefant:"Due to numerous deaths of villagers each year wild elefants are rightfully feared by locals. If you are in a threatening situation, the most effective means of escape is to simply run for your dear life!"


Med dette som ballast begyndte vores eventyr i junglen. Vi oplevede en hel masse ting, og fik mange gode oplevelser. Under en gåtur i junglen fik vi f.eks. os listet ind på 5 næsehorn, som tog sig et bad i middagssolen. Fornuftigt, når man tænker på ovenstående? Højdepunkterne var en safari i junglen på ryggen af en elefant, og en badetur i floden ligeledes med elefanter.


Nu er vi kommet tilbage til Katmandu efter en heftig, langvarig og forsinket bustur.
På vejen tilbage fra parken var der sket jordskred på de bjergveje vi kørte på, og vi endte med at tilbringe 10 timer, og dermed det meste af vores sidste dag, i bussen. Surt!
I morgen aften starter vores tur hjem. Vi flyver herfra og til Delhi 16.35 lokal tid. Samme aften flyver vi fra Delhi til Frankfurt hvor vi ankommer morgenen efter. Dernæst et lille smut fra Frankfurt til Kastrup med fly 3070 fra Lufthansa. Efter planen skulle vi være tilbage i Danmark 09.10, men man ved jo aldrig. Er flyet fra Delhi til Frankfurt forsinket får vi svært ved at nå flyet til Danmark.

Det var alt for nu, og hvis alt går vel også vores sidste blog-indlæg :)
Vi giver lyd fra os hvis planerne ændres.

Tak til dem der har fulgt med
Knus,

Maria og Casper.

Katmandu

Så er vi ankommet til Nepal!

Sikke nogle kujoner vi var. Vi valgte i sidste øjeblik at spendere 800 kr. pr. person, og i stedet tage flyet til Katmandu. Og hvor er vi dog glade for at vi gjorde det! 21 timers buskørsel sparret er ikke så ringe endda! Det tog knap 1 time med et lille propelfly, og så var vi ellers i Katmandu.



Det er jo ikke alverden vi har set indtil nu. Vi kom først ved 15-tiden igår, og brugte det meste af dagen på at gå rundt og se forskellige butikker. Vi kom forbi en skrædder, og på mystisk vis ligger der nu en bestilling på et skræddersyet jakkesæt til Casper og en flot aftenkjole til Maria :) Det er hammer billigt, så hvorfor ikke?




Vi skulle have været ude og bungee-jumpe i dag, men der var desværre ikke plads til flere turister, og da vi tager til Chitwan nationalpark i morgen, hvorfra vi først er tilbage tirsdag, så har vi desværre ikke tid til det.

I dag har vi tænkt os at tage lidt rundt i Katmandu, og se hvad byen har at byde på.

Knus,

Maria og Casper.

Bye bye Indien – Hello Nepal!

Så er det blevet tid til at forlade Indien og alle dens facetter og drage mod Katmandu, Nepal.

Vi tager afsted i morgen formiddag, og regner med at være fremme i Katmandu en gang fredag omkring middag. Denne gang rejser vi med bus (21 timer, 2 skift og en gåtur over grænsen).

De sidste par dage har ellers været rolige, dejlige og afslappende. Det havde vi også brug for efter turen herhen :)

Vi har slappet af, gået en masse ture og har dermed været lidt omkring på egnen. Vi har været i zoologisk have, hvilket var en rigtig god oplevelse. Dog var der den dag et regnvejr ingen af os før havde set mage til. Vi trodsede elementerne og vovede os ud med vores små nyindkøbte paraplyer :)

Så har vi set et kloster eller to, hvilket måske var mindre spændende. Ved det ene kloster var der dog en enorm abeflok, som til gengæld sørgede for en hel del underholdning, og det endte vist med, at vi kiggede mere på aberne end omgivelserne. I dag har vi besøgt en the-plantage, hvilket var en dejlig afveksling i omgivelser. Derudover har vi knoklet for at komme på internettet.

Ser I, her i Indien er elektricitet ikke noget man skal tage for givet. Det samme gælder internetforbindelserne. Forholdsvist regelmæssigt er der strømafbrydelser, og dermed intet internet. Dertil skal nævnes, at internetforbindelsen også af og til holder pause i et par timer af egen vilje.

I går var vi hele dagen uden penge. Aftenen inden havde vi brugt vores sidste rupees på slik (naturligvis Marias påfund, hehe) i den tro, at vi blot kunne hæve penge næste morgen inden vi skulle have morgenmad. Endnu en gang glemte vi jo, at vi faktisk befandt os i Indien, og dagen efter var der naturligvis strejke. Alle officielle kontorer (inkl. banker, åbenbart) havde lukket, og dermed også alle kontantautomater. Vi var dog så heldige, at vi kunne spise alle måltider på hotellet, og dermed skrive dem på vores hotelregning. Sjovt var det dog ikke at gå rundt uden penge på sig, specielt når man ikke med sikkerhed vidste, om strejken var ovre dagen efter eller ej. I værste fald havde vi jo været fanget i Darjeeling indtil da. Det endte, i bedste Disney stil, godt, og vi kunne naturligvis hæve penge her til morgen, og nyde vores genopståede solvens.

Vi har ærligt talt været lidt dovne her i Darjeeling. Drukket lidt vel meget god the, sovet en masse og spist en masse god mad. Det skal jo ikke gå hektisk for sig hele tiden, og vi havde vist begge brug for lidt afslapning, så vi kunne genoplade vores batterier til Nepal.

Hvad angår Nepal tager vi, som før nævnt, afsted i morgen formiddag. Det markerer sidste etape af vores rejse, og vi har i dag bestilt billetter til hjemrejsen – en manøvre, som i Indien tager 3 timer og alle kombinerede reserver af tålmodighed, på grund af det egenvillige internet. Vi er hjemme torsdag d. 29. juli om morgenen. Alle detaljer får i senere :)

Knus og Kram,

Maria og Casper.

Av for den da

Puha, hvor skal vi begynde?


Torsdag aften tog vi, som nævnt, toget videre fra Agra - denne gang mod Darjeeling med skift af tog i Varanasi og Mughal Sarai.

Det begyndte såmænd ganske uskyldigt, vores tog var en times tid forsinket. Ikke noget problem, vi havde nemlig tilladt lidt ekstra fleksibilitet i vores rejseplan så vi ikke skulle stresse. Planen var at ankomme 10.30 til Varanasi, tage toget videre herfra til Mughal Sarai (et knudepunkt for togtrafik 20 km fra Varanasi), og derfra igen kl. 18.30 om aftenen mod New Jalpaiguri, som er nærmeste store station til Darjeeling.

Sådan skulle det ikke gå...

Problemerne begyndte i Varanasi, hvor vi checkede de billetter vi havde købt med henblik på videre færden. Vi var endt på venteliste, men med forholdsvis lave numre, så vi regnede med at alt nok skulle ordne sig. I Varanasi fik vi nu fortalt, at den ene billet var gået igennem (Caspers), imens Marias stadigvæk stod på venteliste. "Intet problem", tænkte vi - den var nr. 6 på ventelisten, så vi regnede med, at den nok skulle gå igennem. Det gjorde den ikke.

Vi tog alligevel til Mughal Sarai, en stationsby der nærmest kan beskrives som Helvedes forgård (Varanasi må i denne sammenhæng da være Helvede). Her satte vi os til at vente på toget - ca. 4½ times ventetid, troede vi.
Samtidig var vi regelmæssigt oppe og checke om billet nr. 2 var gået igennem. Vi sad altså på stationen i små 40 graders varme uden aircondition, i et gudsforladt venteværelse kun udstyret med dehersens indiske "squat" toiletter. Ja, i kan selv forestille jer hvad dét går ud på. Stationen blev regelmæssigt ramt af strømafbrydelser, og i henved 2 timer var der ingen server-forbindelse til deres billet-program, hvilket forårsagede, at de ikke kunne checke billetter eller se togtider.

Hen ad eftermiddagen fik ved et tilfælde at vide, at vores tog var forsinket hele 9 timer (Ja, han kunne jo bare have kigget på tavlen i stationsbygningen, hvor det jo stod soleklart på hindi!). Nu blev vores afgang altså rykket fra 18.30 til 03.30. Vi havde jo allerede ventet så lang tid, så vi tænkte ikke, at et par timer fra eller til ville slå os ihjel.

Casper gik hen til en internetcafe og checkede online (Indirail medarbejdere er generelt uduelige, så det er værd at dobbelttjekke information givet). Her stod der, at toget først ville komme 07.45 næste morgen - en forsinkelse på lidt over 13 timer. Nu var situationen jo pludselig en lidt anden. Enten kunne vi blive og sove på et hotel i Mughal Sarai, eller vi kunne tilbringe natten i venterummet. Da vi var meget meget klistrede af sved, trætte og ikke mindst sultne tænkte vi, at et hotel nok var det mest optimale. Imidlertid var alle (samtlige!) hoteller i Mughal Sarai fuldt bookede!

Hvad nu? Blive på stationen og sove - med kun én billet sikret? Hvad nu hvis toget blev aflyst? Vi blev enige om at tage tilbage til turistkontoret på Varanasi station for at få hjælp. Klokken var 19.00, og kontoret lukkede kl. 20.00. Vi fes ud på parkeringspladsen, undveg de ihærdige taxachauffører og fik en propfyldt jeep mod Varanasi. En tur på ca. 45 minutter. Vi ville altså i bedste fald have 15 minutter på kontoret til vejledning og evt. køb af andre billetter.

Efter en halsbrækkende tur tilbage over Ganges til Varanasi ankom vi 19.55, lige tids nok til at få at vide på turistkontoret: "Hvorfor kommer i her?! Jeres tog kører fra Mughal Sarai (det vidste vi jo godt!), og i kan alligevel ikke købe billetter her nu!".

Godt så. Vi må immervæk have set fortabte ud, sådan som vi stod foran turistkontoret uden at ane, hvad vi skulle stille op. I hvert fald var der en ansat hos turist-politiet som forbarmede sig over os. På sit (for en gangs skyld) ganske forståelige engelsk forklarede han os, at vi da sagtens kunne køre på den ene billet, selvom den anden var på venteliste. Vi havde jo betalt for begge billetter, og så længe den ene var gået igennem var det jo ganske fint. Vi måtte dog nøjes med kun 1 sæde, fortalte han. På dette tidspunkt havde vi nær været taknemmelige for en plads på gulvet, bare det var det rigtige tog. Han rådede os til at tage tilbage til Mughal Sarai, hvor vi så skulle vente til toget næste morgen. Som sagt, så gjort. Vi hoppede på endnu en jeep tilbage til Mughal Sarai (nu for 3. gang over Ganges).

Således begyndte vores venten på Mughal Sarai station. Vi fes tilbage til venteværelset, hvor vi slog os ned i et hjørne med vores tasker, og begyndte at vente. Hele natten ventede vi, i hvad der føltes som en varmluftovn. Fluer overalt, radbrækkende metalstole, en herlig festivals-dunst fra toiletterne krydret med hindi-højttaler meddelelser for fuld styrke hvert 2. minut.
Tiden gik langsomt, uendeligt langsomt. Vi faldt aldrig rigtig i søvn, men var heller aldrig rigtig vågne. Fik læst et par sider i diverse bøger og blade, men ellers ikke rigtigt noget. Vi talte næsten ikke sammen - vi var for trætte, for sultne, for svedige.
Alligevel arbejdede tiden i vores favør, og natten kom og gik. Ved 7-tiden gik Casper op igen for at tjekke togtiderne (som vi nu havde luret hvordan skulle oversættes fra hindi til forståeligt), og toget var nu udskudt igen. Denne gang 15 timer forsinket, altså 2 timer ekstra. Vi havde lige håbet på at vi havde ventet nok, men nej - vi skulle lige have fornøjelsen af Mughal Sarai forlystelsespark et par timer til. Det var ikke sjovt, når vi havde overstået natten, og som det eneste bare ville ombord på toget og væk. 1½ time senere ved næste tjek var toget 16 timer forsinket, og dette fortsatte hele formiddagen indtil toget til sidst var 17½ time forsinket.
Endelig nåede klokken til 12-tiden, hvor toget efter sigende skulle ankomme. I denne periode tjekkede vi togtider hvert kvarter, for at sikre os at det virkelig var her det ankom.

Så gik højttalersystemet i stykker, og vi gik i panik.
Ud af 10 spor, hvor ville vores tog så ankomme?! Tænk, hvis vi faktisk missede toget efter at have ventet knapt et døgn?! Det ville da være topmålet af udelighed? Pludselig skar en mandsstemme igennem, i dårlig lydkvalitet og på hindi. Vi kunne dog høre vores tognavn "Northeast Express" blive nævnt, og ved at spørge et par venlige medarbejdere i en kiosk hvad i hulens navn det egenligt var han sagde, fandt vi ud af både hvor og hvornår toget ankom. Toget ankom, og vi steg på - kun for at finde et helt og aldeles overbooket tog. Normalt er der plads til 6 mennesker i en kupé, vi var 11 på et tidspunkt. Heldigvis fik vi på den ene billet, som var gået igennem, den øverste køje. Vi lagde os op og kom, indtil næste morgen, kun ned for at gå på toilettet. Toget blev yderligere forsinket, og vi fik da tilbragt små 21 timer på et areal svarende til ca. 60 cm x 180 cm (Caspers fødder rager generelt et godt stykke ud over Indiske senge og køjer - specielt sidstnævnte). Vi sov hele natten, og vågnede kun ved diverse kramper og sovende lemmer.

Efterhånden godt brugte, men for en gangs skyld optimistiske, ankom vi i morges ved 9-tiden til New Jalpaiguri, netop som et ganske potent tropisk regnskyl var startet. Vi fik hurtigt købt os 2 pladser på en jeep til Darjeeling - ENDELIG! Turen til Darjeeling var ekstraordinær livsfarlig, idet turen denne gang var krydret med våde, hullede veje og afgrundsdybe bjergskråninger. Ellers var den ikke bemærkelsesværdig, og de 3 timer det tog gik ganske af sig selv. Det tog os altså fra torsdag aften til søndag middag at komme til Darjeeling. 2 ½ døgn!

Selvmedlidne aber er vi, men det skal der også være plads til. Vi bestemmer jo selv, hvad vi vil skrive om, hehe!

Det var det værd, for Darjeeling er en herlig by. Placeret på en bjergryg i knap 2200 meters højde er der behagelige ~20 grader, ren luft, og lige nu ganske overskyet og dermed ingen udsigt men masser af regn (vi har netop købt paraplyer). Folk her er meget anderledes en ellers i Indien. Racemæssigt er de nærmere centralasiater, og man kan nemt skelne dem fra de indere vi indtil nu har mødt. Desuden er alle vi har mødt utroligt søde og hjælpsomme, og har på et meget forståeligt engelsk gjort deres bedste for at hjælpe os. Vi kan gå i fred på gaden uden hele tiden at blive antastet og hevet i af ivrige sælgere eller tuk-tuk chauffører. Det er fantastisk! Vi elsker at være her, og har dagen igennem drukket dejlig Darjeeling-the og slappet af - mums! Her til aften skal vi bare slappe af og komme os oven på turen, i morgen sove længe og så måske i løbet af eftermiddagen se lidt at de mange spændende ting der er at se. Indtil videre er vi her indtil d. 22. Juli.

Vi bor nu på:
Dekeling Hotel
51 Gandhi Road
Darjeeling - 734101
West Bengal
Værelse 106.
Tlf.: 91-354-2254159/2253298





Og så skal i jo ikke snydes for billeder:

Her er vi i Ranthambore Nationalpark:

Her er det Maria foran Taj Mahal (Bemærk genspejlet af Taj Mahal i vandet):

Og her et billede af Casper i bumletoget (uden aircondition) til Agra:



Det var nok for nu. Heldigvis har hotellet trådløst internet, så vi regner med at kunne opdatere lidt mere regelmæssigt de næste par dage. Måske med et par gode billeder fra Darjeeling.

Kærlig Hilsen,

Maria og Casper.

Agra

Hej Alle.
Vi er nu i Agra og stod i morges op klokken 05.00 for at se et af verdens vidundere ved solopgang. Og verden lyver ikke, Taj Mahal er et vidunder! Jeg (Maria) har allerede sagt til Casper at jeg forventer det samme, naar jeg doer! hehe.
Vi bor lige op af Taj Mahal i en gade hvor motorkoeretoejer er forbudte, saa der er dejligt fredeligt, dog havde vores hotel ikke flere rum med aircondition saa vi fik et med aircooler, og nej folkens, det koeler paa ingen maade! Vi havde ellers lige glaedet os til airconditon, da vi igaar besluttede os for at tage fra Sawai Madhohur(nationalparken). Vi endte nemlig i et lokalt tog til Agra uden Aircondition i middagstimerne, det var en meget varm og lang tur med nysgerrige blikke fra alle, men vi landede da i Agra igaar klokken 17.00 ca(7 timers togtur), hvorefter vi besluttede os for at forkaele os selv med lidt Macdonalds, mums!

I Rathambore Nationalpark var vi saa heldige at stoede paa to soede englaendere, der ville dele en Gypsy(jeep) med os. Den store park havde aabenbart lukket saa vi koerte afsted mod en lille park klokken 06.00 om morgenen og var hjemme igen klokken 09.00 igen. Vi saa desvaerre igen tigre, oev! men en masse andre dyr som fx gazeller, sjakaler og paafugle. Desuden var der en fantastisk udsigt.

Agra er lige saa hektisk, som vi var blevet advaret om og vi tager derfor afsted hurtigts muligt, allerede i aften faktisk. Vi tager toget klokken 21.20 til Varanasi hvor vi er imorgen klokken 10.30. Herefter tager vi allerede afsted igen mod Darjeeling, hvor vi gerne skulle lande engang paa loerdag. Vi har besluttet os for at tage mod Darjeeling saa hurtigt vi kan, og derved springe Varanasi over, for at faa lidt fred og lidt koeligere omgivelser.

Vi kan desvaerre ikke laegge nogle billeder ind denne gang, da vi sidder paa en internet cafe i Agra og bruger deres computer.

Indtil vi skrives igen,

Maria og Casper

Jaipur

Kære venner & familie.

I forgårs aftes ankom vi til Jaipur med toget. Selve togrejsen var en rigtig god oplevelse, og en meget rar måde at rejse på. Togene i Indien har ~6 klasser, og vi rejste på den som hedder 3Ac, hvilket betyder 3. højeste klasse (med Aircon). Undervejs fik vi rigtig god tid til at slappe af, og fik endda set en lille film.
Jaipur er meget forskellig fra Delhi. Den har 10 millioner færre indbyggere, og det kan mærkes. Der er hektisk, men ikke delhi-hektisk.
Igår fik vi sovet længe, og havde ellers en rolig dag. Dagens eneste punkt var at tage ud til et Monkey-Temple, som lå lidt udenfor byen på et lille bjerg. Ikke så mange aber, men ganske fin udsigt over Jaipur by.

Bagefter var det meningen af vi skulle ned til den gamle by i Jaipur, Pink-City. Men da det var søndag (Markedsdag) orkede vi det ganske enkelt ikke, og tog i stedet hjem til hotellet, hvor vi slappede af og læste. Om aftenen gik vi ud og spiste en rigtig lækker aftensmad, på en meget lokal indisk restaurant, hvor vi var de eneste vesterlændinge. Endnu en gang kom to piger fra en indisk familie hen til vores bord for at hilse på os :)

I dag stod vi tidligt op, fordi vi havde lavet en aftale med kaptajnen på en af de livsfarlige tuk-tuk taxier, om at køre os til den gamle hovedstad i Rajastan (delstaten vi befinder os i), kaldet Amber Fort. Dét var en helt igennem fantastisk oplevelse! Amber fort ligger ca. 11 km fra Jaipur i et bakkelandskab. Der var så dejligt og fredeligt, sammenlignet med det kaos vi havde oplevet i Delhi og Jaipur. Samtidig var det utroligt smukt. Vi flottede os, og betalte 200 rupees (30kr) for en guide, som viste os rundt på fortet i 1½ time.

Ved Amber Fort var der elefanter, som fragtede turister op til selve fortet. Vi valgte dog ikke at tage elefanterne (noget som ellers var ganske populært - især blandt fede englændere), fordi dyrevelfærden ifølge Lonely Planet (vores guidebog) er ganske tvivlsom. I stedet fik vi lov til at se dem meget tæt på (1-1½ meter), hvilket var lidt af en oplevelse i sig selv.
Andre dyr kom vi også i nærkontakt med, som i kan se (ja, det er en vaske ægte kobra)

I morgen går turen videre til Ranthambore Nationalpark. Det er en nationalpark på små 13.000 kvadratkilometer, godt 2½ timers kørsel med expresstog østpå herfra. Vi skal af i en lille stationsby ved navn Sawai Madhopur - en lille flække midt ude i ingenting. Det bliver SKØNT at slippe for alle menneskerne, bilerne og al larmen.

I Ranthambore skulle der efter sigende være ganske gode chancer for at se tigre, men skulle vi ikke være så heldige har vi hørt og læst fantastiske ting om det generelle naturliv i parken.
Vi tager afsted med Jaipur-Mombai Express kl. 14.10, og ankommer ved 16-tiden. Det er til tider lidt svært af få adgang til internet her i Indien, så i må bære over med os, hvis vi ikke får opdateret så ofte som vi (og I) gerne ville. Efter planen er vi i Ranthambore 2 fulde dage (onsdag og torsdag), hvorefter vi fredag drager videre øst til byen Agra og Taj Mahal.

Vi bor nu hjemme hos en indisk familie, et guest-house, som er ganske hyggeligt:
Devi Niwas
Dhuleswar Garden, S.P. Mar, C-scheme, Jaipur-302 001.
Tlf: 0091-141-2363727
Værelse 102.

Kærlig Hilsen,

Maria og Casper.





Note til medicinstuderende:

Hold da op hvor er Indien spændende at vandre rundt i. Vi ser spændende sygdomstilfælde alle vegne. Hoftedysplasi må siges at være den klart mest fremtrædende. Noget vi jo ellers behandler meget tidligt i Danmark, og derfor ikke ser ofte. Vitiligo har vi også set et par gange, måske fordi det ses tydeligere på indere. Icterus har vi også set en del af, sandsynligvis på grund af udbredt hepatitis. Mange indere har desuden amputationer og misdannelser, noget man ser mindst et par gange om dagen.

Ellers er der et væld af øjen og hudsygdomme, som vi ikke aner hvad er. Men spændende er det!

Knus,

Casper et Maria.

Med tog mod Jaipur!

Så blev det tid til at forlade Delhis kaos, og i stedet tage toget mod Jaipur.
Derfor hopper vi i eftermiddag kl. 15.03 på Ashram Express mod Jaipur - en lille tur på knap 270 km, som tager 5½ time. Efter sigende skulle det at rejse med tog være en seværdighed i sig selv.

Men først tager vi lige et smut forbi Ghandi Memorial, et monument der er blevet bygget nær det hus han boede sine sidste 144 dage, og hvor han tog sine sidste skridt inden en ekstremistisk hindu skød ham.

Vi prøver at skrive i aften når vi er nået frem :)


Knus,

Casper & Maria.

Delhi, Baby!

Hej folkens - så er vi landet i Delhi!


Det var et rigtig langt stræk fra Moskva til Delhi, i verdens ældste russiske flyvemaskine, men vi ankom sent i nat ved 1-tiden lokal tid (+3,5t fra Dk).
Der var lidt problemer m
ed vores aftalte hotel, så en kort historie lang er vi nu flyttet til et hotel nær Old Delhi, som er langt bedre, mere centralt og ikke mindst billigere.

Vi bor nu på:

Metropolis Tourist Home
1634-35, First Floor, Main Bazar, Pahar Ganj, New Delhi (110055).
Tel: 23585766 (værelse 105)

(Så skulle forældrene være tilfredse)



Ah, Delhi. Hvad er der at sige om den by, som ikke allerede er blevet sagt? Det er en infernalsk, larmende, beskidt og overbefolket heksekeddel. Men den har nu sin charme. På den ene side vil man væk hurtigst muligt, på den anden side har man lyst til at blive og fordybe sig i de mysterier hver eneste sidegade rummer.

I dag tog vi hen til New Delhi Train station for at købe billet videre til Jaipur. Det var nemmere sagt end gjort! Det tog os knap to timer at nå derhen (en køretur på normalt ~ 20 minutter), fordi alle vi mødte (og alle taxier vi tog) ville shanghaje os til deres lille biks, hvor de kunne sælge os turist-ture og alt mulig andet. Én taxachauffør tog os endda hen til det "officielle" Indiske Turist Bureau. Heldigvis kom vi hurtigt derfra (under vrede tilråb fra den knapt-så-officielle ansatte). Endelig ankom vi til togstationen, hvor vi kunne købe billet. Vi blev dog selvfølgelig sat af på den forkerte side (det var naturligvis et uheld, jo?), hvor bunkevis af hustlere stod og ville sælge falske billetter og nare turister. Ingen hindring, tænkte vi, og efter en lille rask klatretur ankom vi endelig til den rigtige togstation, hvor vi efter en halv times eftersøgning endelig fandt det rigtige kontor og fik billet til Jaipur kl. 15 på lørdag.

Bagefter gik vi ned til vores nuværende hotel i den stegende hede (i dag 46 grader!). Vi havde fået nok af taxier!

Ellers ikke det helt store i dag. Vi var på det gamle fort i Delhi, hvilket var knapt så spændende. De lokale syntes det samme, men heldigt for dem var VI der jo. Vi var i os selv en turistattraktion, og folk kom ret ofte hen til os for at få taget billeder med os og give hånd. Forældre gik endda omveje for at få deres børn til at sige hej og give hånd. Det er nu meget sjovt, at folk kigger sådan på en, men man skal lige vende sig til det.

Efter det gamle fort var vi nede i et muslimsk kvarter for at høre Sufierne synge efter aftenbøn. Desværre var vi vist gået lidt forkert af tiden, for der kom aldrig nogen sang. I stedet tog vi ud og spiste en rigtig lækker indisk aftensmad til den nette sum af 40 kr. i alt (inkl. drikkevarer). Indtil videre har vi kun spist vegetarmad, hvilket er forholdsvis nyt for os begge, men det smager fantastisk godt!


Ellers alt i alt en dag med mange oplevelser. Alle de små sjove fortællinger kan I jo få når vi kommer hjem.

Kærlig Hilsen,

Maria og Casper.

Forberedelser

Så går det løs!

Med knap 9 dages Roskildefestival i rygsækken må vi indrømme, at vi ikke har brugt de sidste 48 timer på meget andet end at sove og få styr på væskebalancen.

Derfor går det så meget desto mere for sig i dag, hvor alle de sidste ting skal ordnes, købes og arrangeres. Så imens Maria futter ud i byen for at købe halvdelen af apoteket, skal Casper i Silvan for at købe plastik-strips og derefter til friluftlageret for at købe lommelygte. Dernæst skal vi ligge lægge sidste hånd på den mail i netop har modtaget, printe biletter og ikke mindst pakke tasker.

Selvfølgelig har vi været et par syvsovere, og derfor har vi nu ekstra travlt :)
I morges blev vi ellers vækket af en noget bastant russisk dame, som på engelsk (med tyk accent) venligt ringede blot for at fortælle os, at vores fly fra Moskva til Delhi i morgen eftermiddag var rykket til terminal F. "Meget mærkligt!" tænkte vi, for ingen af os har før oplevet, at flyselskabet ringer til kunder blot for et skift i afgangsterminal. De er skøre de russere..