Palawan & Manila

Hej Alle.

Nu er rejsen ved at gå på lak, og vi er nu tilbage i Manila. Siden sidst har vi brugt 14 dage på skønne Palawan.

Efter et par dage i Puerto Princesa, hvor vi udforskede det omkringliggende område med motorcykel, tog vi ca. 100 km nordpå til Cacnipa Island – en lille ø en times sejlads fra selve Palawan. På den lille ø boede vi på et dejligt lille hotel, og hyggede os i 4 dage med at slappe af, snorkle og nyde solen og om aftenen en øl eller tre over et spil backgammon.

Imidlertid blev vejret langsomt dårligere, hvilket skyldtes endnu en tyfon som nærmede sig. Vi tog derfor båden tilbage til Palwan, hvor vi boede 2 nætter i en hyggelig (men meget søvnig) lille kystby ved navn Port Barton, imens vi ventede på transportlejlighed videre nordpå til El Nido.

Regnvejr gør det at rejse en smule mere besværligt

På grund af tyfon-vejret var vores muligheder i El Nido lidt begrænsede. Vi brugte derfor nogle dage på at slappe af på hotelværelset imens regnen tordnede ned udenfor. Endnu en gang var vi heldige kun at være i udkanten af tyfonen, som denne gang krævede 41 dødsfald på tværs af landet.

I forgårs tog vi så igen en bus sydpå til Puerto Princesa. Oprindeligt skulle vi have fortsat endnu videre nordpå og fløjet til Manila derfra, men vi besluttede, at det var for lang en tur blot for at flyve billigere hjem. I stedet ændrede vi vores flybillet til Puerto Princesa, hvorfra vi i formiddags fløj til Manila.

Maria med regnvejr i baggrunden.

Tilbage i Manila har vi nu tre dage. Vi har tænkt os at bruge dem på nogle af de ting vi ikke havde hverken tid eller overskud til sidst. I dag – søndag – er den helt store hanekamp-dag på Filippinerne. Det er enormt populært her (det vises eksempelvis ofte på Tv), og søndag er dagen, hvor man tager ud og ser på kampe. Som vesterlændinge har vi en tendens til at se på hanekampe som værende meget barbariske, og det synes vi bestemt at vi har ret til. Hanerne får fæstnet 3” barberblade på deres ankler og går rundt i et par øjeblikke uden nogen form for bestemt mål før deres ejere blidt minder dem om, at der er en modstander i nærheden. Selve kampen er ofte kort og meget brutal. Vinderen bliver sendt til et ventende hold kirurger som lapper den sammen og fylder den med antibiotika, og taberen ender som regel i gryden. Filippinerne trækker blot på skuldrene, og kan ikke se hvorfor det skulle være inhumant.

Ladyboys (mænd i forskellige stadier af deres transformation til kvinde) er måske et begreb man forbinder mere med Thailand, men det er helt klar meget meget stort her. I aften har vi tænkt os at tage til Club Mwah!, som skulle have Manilas bedste transseksuelle/transvestit varieté-show. Det bliver uden tvivl en oplevelse at tage med hjem! Ellers skal det næste dage gå med spa-besøg, shopping og livsnyderi inden vi tager hjemad på onsdag.

Detaljer ang. hjemrejse:

Vi flyver fra Manila på onsdag kl. 16.30 med stop i Taipei og Amsterdam inden vi lander i København torsdag d. 4. August kl. 11.50 med SK552 fra SAS.

Hvis alt går vel, er dette vores sidste blog-indlæg for denne gang. Tak til jer der har fulgt med – vi glæder os meget til at komme hjem og se jer alle sammen igen!

Kh,

Casper & Maria.