Palawan & Manila

Hej Alle.

Nu er rejsen ved at gå på lak, og vi er nu tilbage i Manila. Siden sidst har vi brugt 14 dage på skønne Palawan.

Efter et par dage i Puerto Princesa, hvor vi udforskede det omkringliggende område med motorcykel, tog vi ca. 100 km nordpå til Cacnipa Island – en lille ø en times sejlads fra selve Palawan. På den lille ø boede vi på et dejligt lille hotel, og hyggede os i 4 dage med at slappe af, snorkle og nyde solen og om aftenen en øl eller tre over et spil backgammon.

Imidlertid blev vejret langsomt dårligere, hvilket skyldtes endnu en tyfon som nærmede sig. Vi tog derfor båden tilbage til Palwan, hvor vi boede 2 nætter i en hyggelig (men meget søvnig) lille kystby ved navn Port Barton, imens vi ventede på transportlejlighed videre nordpå til El Nido.

Regnvejr gør det at rejse en smule mere besværligt

På grund af tyfon-vejret var vores muligheder i El Nido lidt begrænsede. Vi brugte derfor nogle dage på at slappe af på hotelværelset imens regnen tordnede ned udenfor. Endnu en gang var vi heldige kun at være i udkanten af tyfonen, som denne gang krævede 41 dødsfald på tværs af landet.

I forgårs tog vi så igen en bus sydpå til Puerto Princesa. Oprindeligt skulle vi have fortsat endnu videre nordpå og fløjet til Manila derfra, men vi besluttede, at det var for lang en tur blot for at flyve billigere hjem. I stedet ændrede vi vores flybillet til Puerto Princesa, hvorfra vi i formiddags fløj til Manila.

Maria med regnvejr i baggrunden.

Tilbage i Manila har vi nu tre dage. Vi har tænkt os at bruge dem på nogle af de ting vi ikke havde hverken tid eller overskud til sidst. I dag – søndag – er den helt store hanekamp-dag på Filippinerne. Det er enormt populært her (det vises eksempelvis ofte på Tv), og søndag er dagen, hvor man tager ud og ser på kampe. Som vesterlændinge har vi en tendens til at se på hanekampe som værende meget barbariske, og det synes vi bestemt at vi har ret til. Hanerne får fæstnet 3” barberblade på deres ankler og går rundt i et par øjeblikke uden nogen form for bestemt mål før deres ejere blidt minder dem om, at der er en modstander i nærheden. Selve kampen er ofte kort og meget brutal. Vinderen bliver sendt til et ventende hold kirurger som lapper den sammen og fylder den med antibiotika, og taberen ender som regel i gryden. Filippinerne trækker blot på skuldrene, og kan ikke se hvorfor det skulle være inhumant.

Ladyboys (mænd i forskellige stadier af deres transformation til kvinde) er måske et begreb man forbinder mere med Thailand, men det er helt klar meget meget stort her. I aften har vi tænkt os at tage til Club Mwah!, som skulle have Manilas bedste transseksuelle/transvestit varieté-show. Det bliver uden tvivl en oplevelse at tage med hjem! Ellers skal det næste dage gå med spa-besøg, shopping og livsnyderi inden vi tager hjemad på onsdag.

Detaljer ang. hjemrejse:

Vi flyver fra Manila på onsdag kl. 16.30 med stop i Taipei og Amsterdam inden vi lander i København torsdag d. 4. August kl. 11.50 med SK552 fra SAS.

Hvis alt går vel, er dette vores sidste blog-indlæg for denne gang. Tak til jer der har fulgt med – vi glæder os meget til at komme hjem og se jer alle sammen igen!

Kh,

Casper & Maria.

Camiguin, Cagayan De Oro & Palawan

Hej folkens!

Nu er det efterhånden et stykke tid siden vi skrev sidst, så vi tænkte at vi lige ville give lyd fra os. Efter at have været et smut forbi den dejlige ø Camiguin tog vi til Mindanao for at riverrafte, hvorefter vi rejste til Palawan, hvor vi skal være de næste (og sidste) 14 dage af vores tur.

Tsunamien i juledagene 2004 er langtfra glemt

Fra Siquijor tog vi mod Camiguin, som lå 200 km øst derfra. Imidlertid er det sjældent sådan på Filippinerne, at man kan tage en direkte bus eller båd til der hvor man skal hen. Da vi efterhånden var kommet lidt ud ”på landet” lå der en ret stor udfordring i at finde ud af hvordan og hvorledes vi kunne komme fra A til B. Man skulle tro, at internettet er brugbart, men det er noget nær umuligt at finde den slags informationer på Filippinske hjemmesider, som – selv hvis de virker – ofte ikke er opdaterede. Derfor er det ofte lidt en blanding af ufuldstændig information fra vores bibel, interview af lokale mht. logistikken og en ikke så lille en portion held, som gør, at vi til syvende og sidst kommer frem.

Maria researcher

Vi tog fra Siquijor tilbage til Dumaquete med færgen, derfra videre til Bohol, hvor vi blev natten over. Dernæst 2 timer med bus videre langs Bohols sydlige kyst næste morgen, hvor vi fra havnebyen Jagna regnede med at kunne nå en eftermiddagsfærge. Imidlertid var denne afgang uforklarligt aflyst på ubestemt tid, så vi måtte forsøge at finde logi i den lille flække. Det lykkedes, og vi kom med næste båd kl. 6.00.

Casper ved vandfald på Camiguin

Camiguin var en super lækker ø. Vi lejede endnu engang motorcykel og brugte de næste par dage på at køre rundt og udforske øens vandfald, strande og varme/kolde kilder. Vi tog også også en tur til en nærliggende ø – Mantigue Island – som ligger midt i et marinereservat. Helt igennem fantastisk snorkling, hvor vi så kæmpestore stimer af enorme fisk, flotte koraller såvel som havskildpadder og søslanger – fedt! På grund af Camiguins vulkaniske aktivitet (over 100 små og én stor vulkan) var selve Camiguins strande fuldstændigt sorte. Det var flot i kontrast til det hvide sand man ellers finder på andre strande.

Mantigue Island

Videre derfra tog vi til den store sydlige Ø Mindanao, til Cagayan de Oro, hvor der bor ca. ½ million mennesker. Her nød vi lidt civilisation med aircondition, god mad, malls og massage (1 time massage koster ca. 20 kr. hernede) inden vi tog ud for at riverrafte. Det var rigtig sjovt, og vi fik nogle gode billeder af os på vej ned af floden.

Klar til riverrafting på Mindanao

Nu er vi så nået til Puerto Princesca på Palawan, som er den store aflange ø vest for resten af selve Filippinerne. Her er vi et par dage endnu, hvor vi bl.a. skal en tur igennem verdens længste underjordiske flod (heldigvis kun lidt af vejen) og ud og ”ø-hoppe” i bugten nord herfor – dvs. hyre en båd som sejler os mellem alle de små bounty-øer så vi kan prøve at snorkle og svømme lidt forskellige steder. Derfra går turen nordpå på Øen til Port Barton, hvorfra vi tager en lille udstikker ud til et hotel som ligger på en fantastisk smuk lille isoleret ø. Her bor vi et par dage – ca. til den 25. juli. Der er kun strøm fra 18-21, intet internet og sandsynligvis ikke noget mobilnet.

Kh,

Casper & Maria.

Vi har det fint.

Hej Alle.

Mht. Jordskælvet i Japan har vi ikke mærket noget som helst, og er fuldstændig ude enhver fare - inkl. tsunamnier og rystelser.

Vi sidder i øjeblikket i transit og venter på en færge til Camiguin, som vi kom forgæves til i eftermiddags. Vi regner med at komme afsted i morgen tidlig - indtil da har vi fundet et dejligt hotel at sove på.

Kh,

Casper & Maria

Øen Siquijor

Synet der mødte os, da vi nåede Siquijor

Kære Alle

Det er et stykke tid siden, at vi har skrevet et indlæg, men vi har også været på farten, og er faktisk kommet ret langt syd på.Vi tog fra Boracay i mandags klokken ni om morgenen og landede i Dumaguete klokken et om natten, så det var en rigtig lang og bumpet vej! På sådan en tur får man ikke noget at spise og sparsomt at drikke, så det tager lidt på ressourcerne. Vi flottede os derfor og valgte at spendere en dag på afslapning om tirsdagen, på det fineste hotel vi indtil videre har boet på (ca. 130 kr.). Det var skøøøønt! Dagen efter, onsdag, skulle vi afsted mod Siquijor, men inden da fik vi lige forlænget vores visa på et Bureau of Immigration. Det var en sjov oplevelse at se, hvordan hvide mænd kommer derind med deres fillipinske koner.

I går nåede vi så frem til Siquijor efter en times sejllads fra Dumaguete. Vi har vores egen lille hytte og bor lige ud til stranden. Der står i vores bibel(Lonely Planet), at der er koral-rev rundt om hele øen og der ligger masser af døde koraler over det hele på stranden, men vi formår simpelthen ikke at finde dem!? Vores teori er, at vi må svømme længere ud (famous last words...). I dag lejede vi en motor cykel/knallert og begav os ud på vejene. Det var jomfru-turen for Maria bag på en sådan et dyr, men heldigvis havde hun en en meget erfaren chauffør!;-) Vi kørte halvdelen af øen rundt på 4 1/2 time og havde det skønt, det er rart at være uafhængig og lidt mindre turistet – selvom alle på vejen siger hej.

Casper på motorcykel

I morgen tager vi igen et smut rundt på øen og hen til det sted der skulle have det bedste rev; nu må vi se om vi kan finde det!

Vi håber, at I alle har det godt og nyder sommeren derhjemme.

Så langt er vi nået

Kh,

Maria og Casper

p.s vi har fået mere taletid på!

Boracay

Vores rute indtil nu

Hej Alle,

Så er vi taget videre fra Mindoro, og er nu ankommet til Boracay. Turen tog det meste af en dag – fra kl. 8 – 19 med henholdsvis busser og færger, så vi var godt trætte da vi ankom i går aftes.

Her er meget anderledes end på Mindoro. Her er langt flere mennesker, og ekstremt turistet, så vi bliver nok ikke meget længere end til mandag. Næste stop bliver sandsynligvis Apo Island, som skulle være en uovertruffen snorkling-destination, der ligger 1-1½ dagsrejse sydpå.

Vi har ikke de store planer for vores ophold her. Det bliver nok bare afslapning på stranden – White Beach på Boracay er tidligere blevet udnævnt som verdens bedste strand – og måske ud og få et par øller i aften.

De sidste dage på Mindoro gik med aktiv-afslapning. Vi var hikede til vandfald i junglen, gik ture og var også ude og sejle i hav-kajak en enkelt gang.

Maria ved vandfaldet

Hvad koster det egentligt at leve her som rygsæksrejsende?

Der er ingen tvivl om, at det er billigt – meget billigt. Dog ikke så billigt som i Indien må vi erkende. Overnatning er en af de poster, hvor vi bruger flest penge. Det kan fås fra ca. 50 kr. pr. nat, afhængigt af hvor man befinder sig. Vi tillader os selv lidt luksus på denne front, og vælger indkvartering med aircondition, hvilket indtil videre har kostet ca. 120 kr. pr. nat. Når vi kommer længere sydpå og væk fra de meget turistede områder falder prisen til ca. 60 kr. pr. nat.

Et basalt måltid på restaurant kan fås for 35 kr. (for to personer). Har man lyst til lidt ekstra øl og dessert kommer prisen op på små 55 kr.

Vi spiser typisk morgen- og aftensmad på restaurant. Frokost klarer vi selv, idet vi typisk køber en masse frugter (bananer, mango, melon), og spiser dem. Et kilo mango (typisk 3-4 stk) koster her ca. 7 kroner.

Casper i gang med at tilberede frokost

Alt i alt for måltider og overnatning klarer vi os for ca. 200 kr. pr. dag (for to personer). Det er langt dyrere end hvad man kan gøre det for, men det er et valg vi har taget ud fra en fælles betragtning om, at det ikke altid behøver at være det bare minimum, blot fordi man rejser med rygsæk.

Det var alt hvad vi havde på hjertet for nu. Vi skriver når vi engang er kommet videre fra Boracay. Til forældrenes orientering har vi fået oplyst hvor vi skal i klinikophold i ugerne 46-49 og 1-4. Maria skal på ortopædkirurgisk i Odense og dernæst mave-tarm medicinsk også i Odense. Casper skal på medicinsk afdeling i Esbjerg og dernæst ortopædkirurgisk i Odense.
Vi har ikke mere taletid på mobilen, men vi prøver at få noget mere i dag. Indtil da kan i ringe til os, men vi kan ikke ringe til jer.

Kh,

Casper & Maria.